ANNETT BENGTSSON

SPECIALIST I SAMTALER

Book et gratis Inspirationsmøde

Professionelle samtaler

Gode professionelle samtaler udvikler, fastholder og skaber resultater, og vil man for alvor gøre en forskel gennem samtaler, må man have et mål, en plan og en brugbar værktøjskasse.

Tillid i relationen er vigtigst

Nyere forskning har vist, at den første forudsætning for at opnå resultater gennem samtaler er, at der er tillid i relationen. Dette stiller krav til den professionelle om at kende sig selv og sin rolle samt at være ydmyg og åben overfor at forstå den anden.

Samtaleværktøjerne skal være effektive og relevante

Den næstvigtigste forudsætning er, at man kender og kan sine samtalemetoder. Kan man det, er det lettere at bevare det professionelle overblik, når udfordringerne i dagligdagen viser sig.

Selvom man er dygtig og professionel, kan man opleve at have svære samtaler. Især hvis man er presset af en travl hverdag, hvor kravet til mængden opleves højere end kravet til kvaliteten. Men jo større presset er, des større er behovet for at være velfunderet i sig selv og sit værktøj, og det gælder både i forhold til opgavernes kompleksitet og mængde.

Som specialist i samtaler hjælper jeg ledere og medarbejdere med at fastholde, udvikle og forfine deres færdigheder, således, at de vedvarende er i stand til at skabe fremragende resultater gennem deres professionelle samtaler.

Stå fast - uden at gå i stå

Stå ved dig selv, udtryk følelser og ha’ det godt med det. Det lyder måske lettere sagt end gjort. Ikke desto mindre er det, hvad du lærer på dette kursus. Du bliver trænet i at give klare budskaber, at sige til og fra samt udtrykke ærlige følelser. Ved at blive mere tydelig og sikker hjælper du andre til at kommunikere mere respektfuldt med dig og du hjælper dig selv til at ha’ det godt i dine relationer. Kurset er for alle.

Næste kursus starter 7. september 2017

Læs mere tilmeld dig Stå fast, uden at gå i stå her.

Dialog der virker

Tillid, respekt og tydelige roller er nøgleordene for dette kursus, som har fokus på gode relationer. Efter kurset har du konkrete værktøjer til at forfine dine metoder til at håndtere dilemmaet med at have en myndighedsfunktion og det at være rådgiver. Din egen rolle bliver styrket, så det bliver lettere at sige til og fra.

Næste kursus starter 3. oktober 2017

Læs mere og tilmeld dig Dialog der virker her.

Den gode samtale

Skab værdi for borgeren og opnå progression.  På dette kursus får du en effektiv og praktisk værktøjskasse, der er designet til de professionelle samtaler i hverdagen, som har til formål at komme fra A til B. Gennem fokus på styrker og det, der virker, ændres samtalens retorik fra problemfokus til muligheder og løsninger.

Næste kursus starter 1. november 2017

Læs mere og tilmeld dig Den gode samtale her.