Supervisor

Jeg er supervisor med speciale i samtaler.

Min mission er at hjælpe mennesker, som arbejder med mennesker, med at skabe gode samtaler samt håndtere de svære situationer, som opstår, når vi som professionelle arbejder med mennesker i deres privatsfære.

Jeg har en solid teoretisk baggrund og mere end 25 års praktisk erfaring som konsulent, underviser og supervisor, med særlig indsigt i de opgaver og udfordringer, du som sagsbehandler, socialrådgiver og jobkonsulent møder i dit arbejde på landets Jobcentre.

Hvert år er jeg i kontakt med 150 – 200 medarbejdere/personer, som enten er i supervision, i coaching-forløb, modtager undervisning eller bliver trænet i samtale og kommunikation.

Igennem årene har jeg udviklet en lang række koncepter, som udover professionelle samtaler også favner emner som psykisk arbejdsmiljø, stresshåndtering, forebyggelse af udbrændthed, konflikthåndtering og kompetencemåling Petii).

Mest kendt er nok samtalekonceptet Den gode samtale, som mange kender og bruger i dag. Forløberen til dette var konceptet Bag enhver kunde er et menneske, som mange også vil kunne huske.

Jeg uddannet socialformidler med videreuddannelse i supervision. Derudover er jeg certificeret coach, NLP Terapeut og træner samt certificeret i profilanalyseværktøjerne DISC og Belbin.

For at yde det bedste jeg kan med at bistå andre igennem faglig og personlig udvikling, uddanner jeg mig løbende. Ligesom jeg selv modtager sparring og supervision. Senest har jeg læst på Københavns Universitet, hvor jeg har taget fagene Personlighedspsykologi, Socialpsykologi og Klinisk Psykologi samt fulgt faget Biologisk Psykologi. I øjeblikket studerer jeg “Meta-cognitive Psychology” med det formål at integrere værktøjerne efter behov.

CV og profil Annett Bengtsson feb 2017

Koncepter for kompetenceudvikling

Samarbejder med Uddannelseshuset