Få det godt

Alle kan have brug for at tale med en udenforstående person, som ikke er involveret og som ikke dømmer.

Ofte er det når vi skal træffe svære beslutninger eller hvis omstændighederne tvinger os ud i svære følelsesmæssige valg og dilemmaer.

Selvom venner og familie er gode at have, er det ikke altid nok og nogle gange handler de svære situationer om vores relationer.

Intet er for stort eller småt. Det handler om, hvordan du har det. Hvis du sidder fast i sorg, vrede eller frustration, så gør noget ved det. For selvom livet har sine knaster, er der grænser for, hvor længe man skal gå med tingene selv. Det kan nemlig sætte sig fast og så kan det være svært at komme videre.

Skilsmisse Der er ofte stærke følelser og svære beslutninger, der er i spil, når vi går fra hinanden. Hvem skal have hvad, for ikke at tale det, som er gået forud for den endelige beslutning. Hvem der har truffet den endelige beslutning. Selvom der er tale om en velovervejet fælles beslutning, kan det være smertefuldt.

Sorg Selvom de fleste af os oplever, at miste kan det være en yderst smertefuld proces. Hele fundamentet bliver rystet og det kan være svært at erkende og acceptere det endelig tab. De fleste oplever at få støtte i den første periode, men for mange varer sorgen længere end støtten og derfor kan det være en ensom proces. Sorg behøver ikke være forbundet med dødsfald.

Vrede og frustration ligger latent som basale følelser i os alle. I dagligdagen kan vi tænde og slukke for følelserne, ligesom de fleste mennesker har lært at lægge låg på for at indgå i et socialt kodeks. Det kan være både godt og skidt, blandt andet fordi undertrykkelse af ærlige følelser kan føre til stress og varige skader på personligheden. Hvis man over længere tid befinder sig i fastlåste svære situationer kan vrede og frustration påvirke relationen til andre mennesker.

Smertefulde relationer Nogle mennesker svinger vi bare ikke med. Ofte kan vi gå vores vej eller lukke af for kontakten, men det er ikke sikkert, det er den bedste løsning. Gennem vanskelige relationer er der stort potentiale til personlig udvikling – uanset, det handler om den andens adfærd, der er den egentlige årsag.

Skam og skyld Kan “ankomme” på mange tidspunkter i livet og er beslægtede med andre følelser som ydmygelse, krænkelse, vanære, tab af selvfølelse, nådesløshed uden mulighed for at trække sig​. Nogle gange udvikler det sig til angst og depression.

Pårørende At være pårørende en et menneske som har et misbrug eller andre psykiske lidelser er forbundet med mange udfordringer. Det kan være et af de svære livsvilkår, som vi ikke kan vælge fra og derfor er nødt til at håndtere. Mange af de udfordringer man står overfor ligner dem, som andre har i og det hjælper faktisk at høre om andre, som er i samme situation. Hvis du er interesseret i et gruppeforløb, som lad mig høre fra dig.

Sådan kommer du i gang

Ring til mig på telefon 28183308 eller send en mail til info@annettbengtsson.dk, så kontakter jeg dig hurtigst muligt.

Annett Bengtsson

Fagligt:

Jeg er uddannet socialformidler med videreuddannelse i supervision, familieterapi og klinisk psykologi. De første år arbejdede jeg i den offentlige sociale sektor. Men de seneste 28 år har jeg været selvstændig og arbejdet som supervisor, konsulent og terapeut, hvor jeg både har individuelle samtaler og gruppeforløb.

Ofte handler det om selvværd, personlig udvikling, konflikthåndtering, problemløsning, samliv- og skilsmisse, angst, vrede, depression, stress, krise, sorg, sygdom og ikke mindst problemer i forhold til relationer.

Jeg yder supervision til personer, som arbejder med ovennævnte problematikker.

Personligt

I samtalen tager jeg udgangspunkt i din situation og det du ønsker at tale om eller få løst.

Oftest lytter og spørger jeg mest, men somme tider inddrager jeg også undervisning og konkrete værktøjer, hvis der er behov for det.

Det er vigtigt for mig, at du er tryg og føler dig mødt uanset, hvilke emner eller problemstillinger, du tumler med.

Samtalerne er fortrolige, og jeg har naturligvis tavshedspligt.

På grund af min baggrund har jeg et vist kendskab det offentlige system og kan i nogle situationer være behjælpelig med råd og vejledning.

Pris

Et onlineforløb på 6 sessioner koster kr. 4.200,00. Hver session varer 1 time og 20 minutter – i alt 8 timer, hvilket svarer til kr. 525,00 pr. time.

Hvis du blot har brug for et par timer, kan du også beslutte dig fra gang til gang. En session på én time koster kr. 850,00 både ved personligt møde og ved online.

Få rabat

Tilmeld dig mit Nyhedsbrev og få 700 kr. i rabat. Tilbuddet gælder frem til 1. juli 2021. Du er velkommen til at starte senere, du skal blot være tilmeldt på det tidspunkt, du bestiller og betaler.

Tilmeld dig Nyhedsbrev her

Få værktøjer til personlig udvikling

Tak for din tilmelding