Hvor supervisionsparat er du?

feb 15, 2021

Kan alle få noget ud af supervision? … Ja… og nej

Hvor supervisionsparat er du? Det har betydning for i, hvor høj grad du får udbytte af at deltage. På spørgsmålet om alle kan få noget ud af supervision er svaret: Ja, det kan langt de fleste, men for nogle ER det faktisk tidsspilde. Selvfølgelig skal supervisor være kompetent, men det gør det ikke alene. Udbyttet handler også om supervisionsparathed hos den enkelte – og hvad er så det? Parathed i forhold til supervision handler om vilje og evne til refleksion, og det kan vi dele op i 4 niveauer:

Vide

Parathed på dette niveau er at være åben overfor ny viden, at drøfte teorier og være lydhør og modtagelig overfor andres opfattelser. Her genkender og forstår vi idéen og teorien. Det er ”de andre”, målgruppen og sagen, der i fokus. I perioder kan vi godt synes, vi kender det hele, men hvis man urokkeligt holder fast i noget gammelt og aldrig er modtagelig for nyt, bør man overveje om supervision er spild af tid.

Erkende

Når vi arbejder med andre mennesker, er der behov for, at vi udfordrer os selv. Erkende-niveauet kan være et stort gennembrud i den fagpersonlige udvikling. Mange forklarer det som AHA oplevelser. Pludselig indser man, at teorien også gælder for én selv, og på det tidspunkt, oplever mange en tørst efter mere. Nogle gange er det lettere at se andres behov for udvikling, men i sidste ende er det kun én selv, som kan gå vejen og her kan supervisionen være en fantastisk fødselshjælper.

Kunne

Skiftet fra erkende til at kunne, kræver færdigheder og handling, og supervisionen er et oplagt laboratorie til dette formål. Gennem videndeling og afprøvning af hypoteser udvikles idéer til strategier og handleplaner. Men en ting er ”sejl at sætte” et andet er ”skib at føre”. Den store udvikling ligger nemlig i at prøve tingene af, også selvom, det ligger uden for ens komfortzone. Vi skal ikke undervurdere værdien af handlingsplaner, selvom de i første omgang forbliver i skrivebordsskuffen. Alene det at lægge en plan er et godt bevis på parathed. Når den så bliver til handling, er det en stor tilfredsstillelse. Også selvom idéen kommer fra de andres sagsfremstilling under supervisionen.

Gøre

Du forstår teorien, du bringer dig selv i spil og du bruger det i din praksis, som du løbende forfiner og tilpasser situationen. Du oplever feedback, som en gevinst og du stiller nemt din viden og erfaring til rådighed, ikke for at hævde dig, men fordi du er tryg. At være på dette niveau er hverken statisk eller altfavnende, men kontekst og situationsbestemt. Det ved du – ligesom du kender betydningen af løbende fagpersonlig udvikling og supervision.

Dilemmaer

Det er ikke altid, at supervisionsparathed har noget med dig selv at gøre. Det kan være noget i organisationen, sammensætning af gruppen eller faglig relevans.

Når lederen også har rolle som supervisor

På nogle arbejdspladser er nærmeste leder, som står for supervision. Det fungere især godt omkring det faglige. Det kan f.eks. være man arbejder med en bestemt metode og teori, og hvis nærmeste leder også er faglig leder, giver det god mening. Det kan være en udfordring, når vi bevæger os ind i det niveau, som jeg kalder “erkende”. Her kan det nemt blive mere personligt, og det betyder, at supervisanden / medarbejderen har mere på spil. Blandt andet fordi, der er et ulige / ikke neutralt magtforhold.

Gruppens sammensætning

For at komme ud over trin et – altså videns niveauet er det ekstra vigtigt, at der er tillid i gruppen. Konflikter i gruppen gør, at det er sværere at åbne sig. Supervisor kan godt i nogle tilfælde hjælpe med at løse konflikter. I så fald skal rammerne være aftalt og fremgå af supervisionskontrakten. Nogle gange kan det være mere hensigtsmæssigt, at få hjælp fra en ekstern konfliktmægler. I sådanne situationer er spørgsmålet ikke – hvor supervisionsparat er du? Det handler om gruppens parathed.

Faglig relevans

Der er fordele og ulemper ved at sammensætte gruppen bredt. Kan der skal fælles interesse f.eks. som i et tværfagligt team, er supervision det perfekte forum for både fælles og individuel udvikling. Men hvis man “bare” synes det er sund, at man lærer af hinandens forskelligheder, skal man overveje og dette kan gøre bedre på en anden måde. Faglig forskellighed behøver imidlertid ikke at være nogen hindring for personlig udvikling.

Manglende forberedelse

I en travl hverdag kan man godt “glemme” at forberede sig. Derfor kan det ske, at ingen har “sager” med. Det er en god idé at lave en plan for læring, ca. hvert halve år. Det kan skabe en rød tråd. Det bliver lettere at forberede sig. Indholdet bliver varieret. Og sikkert meget mere. Jeg tilbyder gerne undervisning og træning i emner, der ligger inden for mit felt. Hvis hele gruppen har været på det samme kursus kan jeg være proceskonsulent og sparringspartner, så indlæringsdybden øges.

Brok, luft eller vækst

Der kan være en hård fin balance mellem at få luft for frustrationer og vanemæssige beklagelser. Sidstnævnte skal dog ikke underkendes, men tages alvorligt. Det er en god idé på forhånd at tænke over, hvorfor man bringer emnet op og hvad man ønsker at få ud af det. For at sikre sin egen læring – er det en god idé at føre dagbog.

Hvor supervisionsparat er du? Det håber jeg, du fik svar på her i artiklen. Læs mere om supervision her.

NB!
Vidste du, at jeg også tilbyder onlinesupervision? Både individuelt og for grupper.

Følg mig på Facebook, hvor jeg skriver om supervision og faglig og personlig udvikling.

Sådan defineres supervision på Wikipedia

Tilmeld dig Nyhedsbrev her

Få værktøjer til personlig udvikling

Tak for din tilmelding