Ved du, hvad der er den hyppigste årsag til, at vi taler forbi hinanden og bliver sure?
  • Det er noget, som stort set alle gør engang imellem.
  • Nogle af os gør det flere gange om dagen.
  • Andre gør det adskillige gange i timen (gisp).

Nej, det er ikke – at vi ikke lytter. (Selv om det også kan skabe en vis støj på linjen).

Godt og vel 800 mennesker VED DET, og de gør det sandsynligvis ALDRIG mere. Det er dem, som på mit kursus Assertiv Kommunikation har lært at forstå, hvad rettigheder betyder i forhold til grænser og personlig gennemslagskraft. Men du kære læser, får svaret og det god råd kvit og frit her:

Svaret er:

Manglende forståelse og respekt for hinandens RETTIGHEDER.  Alt for mange tror de har ret til at ændre andres adfærd!!

Faktisk er lige netop dette problem måske den VÆSENTLIGSTE årsag til problemer i kommunikationen. Når der er rod i rettighederne stiller vi nemlig for få og for mange krav til hinanden. Dertil kommer en masse uindfriede forventninger, som alt sammen er med til at starte laviner af negative tanker og følelser. Det er nemlig meget nemt at komme til at føle, at ens negative tanker og følelser skyldes andens adfærd, men det er kun en lille del af svaret.

Her får du en praktisk guide til at arbejde med rettigheder
1) Kend dine personlige rettigheder
  • Spørg dig selv, hvad har du som menneske ret til og ansvar for i den konkrete situation.
  • Svaret er, at du har ret til at tænke, føle, tale og handle, når blot du holder dig inden for lovens rammer og ikke krænker andre. Du skal være mere specifik, så det du siger og gør er relevant i situationen.
  • Du har derimod IKKE ret til at kræve, at den anden part indretter sin adfærd efter dig. OK, det var så det irriterende (men vigtige) budskab. Desværre er det netop dette, som mange går fejl af. Konsekvensen er dårlige følelser og tanker for begge parter.
2) Kend dine rollerettigheder

… i den konkrete situation. Mange af de roller vi indtager i dagligdagen, er behæftet med et særligt ansvar og dermed særlige rettigheder. Måske har du ret til at arbejdsro, måske har du ansvar for at håndhæve loven. Listen er uendelig, og bliver for lang at komme ind på her, så føj selv flere til.

Spørg dig selv:

  1. Hvilke kasketter (roller) du har på i lige netop i denne situation og i forhold til den eller de personer, det drejer sig om.
  2. Hvilket ansvar og hvilke rettigheder følger med rollerne? (Hold de personlige rettigheder udenfor her).
  3. Hvilke muligheder har du?
  4. Hvilken mulighed er den bedste?
3) Walk your talk!

Erkend én gang for alle, at det er dit ansvar og din opgave at værne om – at passe på og pleje, at gøre opmærksom på (og jeg kunne blive ved)…dine egne personlige og rollemæssige rettigheder i hver eneste situation – ALTID.

Nej nej nej … jeg sagde ikke, at du altid skal gå rundt med et skilt på maven eller en megafon i hånden og udbrede kendskabet til dine rettigheder.

Rettigheder skal først og fremmest udføres i handling og kun sjældent italesættes. Når du kender dem, erkender dem og respekterer dem, så bliver det hele meget lettere.

4) Giv ikke andre skylden

Læg ikke ansvaret, for at din rettigheder bliver opfyldt, over på andre. Gør du det, så har du indirekte givet dem lov til at træde dig over tæerne. OK, selvfølgelig findes der masser af omsorgsfulde og respektfulde mennesker. Tak for dem ❤! Alligevel er det bedst at tage ansvaret hjem til sig selv.

Kimen til skuffede forventninger er at gøre andre ansvarlige for ens tanker og følelser. Bag forventningerne er der ofte usagte krav til den andens adfærd.

5) Krænk ikke andres rettigheder!

I det hele taget er det en dårlig idé, at krænke andre. Det skaber dårlige følelser, som smitter og kastes tilbage. Det skaber konflikter og uvilje til at samarbejde og gør det svært at finde en løsning.

Fakta er imidlertid, at man allerede er godt i gang med at krænke andres rettigheder, hvis man uden mandat forventer eller forlanger, at de skal rette sig ind efter ens eget behov.

Kend dine personlige rettigheder og følge det korte (og ældgamle) råd om at blive på egen banehalvdel. I praksis betyder det:

  • at sige: ”jeg forstod på dig at” eller ”det jeg hørte dig sige var…” i stedet for – ”Du sagde”!
  • at observere (se og høre) frem for at tolke. Sætningen ”Hvorfor er du sur” er en tolkning af den andens tilstand. Sig f.eks. i stedet: ”jeg oplever, at du er stille”.

Jeg tilbyder, at kursus i Assertiv Kommunikation internt i din virksomhed. Kurset udbydes i samarbejde med Uddannelseshuset. Læs på deres hjemmeside, hvad kursisterne siger om kurset.

Tilmeld dig Nyhedsbrev her

Få værktøjer til personlig udvikling

Tak for din tilmelding