Forebyg

Flere og flere institutioner og virksomheder bruger personalesupervision til at sikre medarbejdernes trivsel og nedbringe sygefravær. Mange har indset, at metoden både er billig og effektiv. Det er den fordi, supervisionen giver rum til og mulighed for at vende arbejdsmæssige problemstillinger og personlige udfordringer, som ellers ville kunne vokse og skabe grobund for stress, udbrændthed og konflikter.

 

Akutte behov

Supervision kan ikke erstatte psykologisk krisehjælp, men i mange tilfælde er supervision, den rette løsning fordi supervisionen har fokus på at aktivere medarbejderens faglige og personlige kompetencer.

Jeg kommer gerne ud i akutte situationer i det omfang, det er muligt. Hvis jeg ikke har mulighed for at hjælpe indenfor 48 timer, henviser jeg til andre, som kan.

Opkvalificer

Medarbejdere som arbejder med mennesker har hele tiden brug for at arbejde med sig selv og den faglige tilgang til arbejdet. Dels sker der hele tiden nyt og dels kan uundgåelige udfordringer skabe blinde pletter (bias i relationen), som på længere sigt kan føre til fordomme, forråelse og udbrændthed. Supervision handler først og fremmest om personfaglig opkvalificering. Dette sker gennem refleksion, feedback, træning og videndeling. Gennem større og større forståelse af sig selv udvides det personlige beredskab til at håndtere svære situationer og få nye idéer til at skabe bedre resultater. Alle mennesker har brug for at se resultater af deres indsats – ellers brænder man ud.

 

Når skaden er sket

Er sygefraværet for højt? Er der murren i krogende? Er der modstand og konflikter? Så ring og lad os tale om, hvilke muligheder der er for jer.