Sådan bruger du Vækstmodellen

Vækstmodellen er et procesværktøj. Rammen for processen er en dagsorden, der består af en Overskrift og 5 faste punkter:

Overskrift

1) Hvad går godt?

2) Hvilke udfordringer har vi?

3) Hvilke muligheder har vi?

4) Hvad kan vi aftale?

5) Hvad var godt ved dette møde?

Forberedelse

Tag et af hverdagens vigtige emner, og definer en tydelige overskrift. Vælg en ordstyrer – i modellen kaldet penneholder. Vælg også gerne en person, som er ansvarlig for at skrive notater og samle op. Hav de tekniske hjælpemidler klar. Whiteboard, flip-overs, projektor eller Smart-TV.

Sæt minimum to timer af til det første møde, og sørg for at I kan arbejde i ro. I kan også vælge at sætte en hel dag af og evt. tage ud af huset, men det er en anden sag. Sørg så vidt muligt for at have et godt lokale.

Overskriften

Der er ikke noget krav til overskriften. Det kan være alt muligt, som er vigtigt for jer. Jo bredere, des mere åbnes for forskellige udfordringer, som måske kræver tid og fokus. Jo smallere, des kortere vej til løsning. Bruger I modellen som et arbejdsredskab i driften, kan overskriften være den samme over tid.

De enkelte punkter

Det er vigtigt, at ordstyreren sørger for, at hvert punkt behandles for sig og ikke blandes sammen med det andre. F.eks. at I under punktet “Hvad går godt” kun er fokuseret på det, som går godt, og ikke bruger tiden på at tale om forhindringer og udfordringer. Ellers spilder I tiden og det bliver svært at samle op.

Hvad går godt?

I kan både spørge ‘hvad går godt’ eller ‘hvad er gået godt’? Spørg gerne uddybende f.eks.:

– Hvem eller hvad har gavn af det? Hvordan gør I? Hvorfor virker det? sørg for at skrive det hele op eller ned, så det er synligt.

Hvilke udfordringer har vi?

Også her kan I bruge datid, hvis det er relevant. Under dette punkt er det vigtigt at respektere alle udfordringer. Det er f.eks. ikke tilladt at sige; ‘Nej, det passer ikke’. Det handler om at være åben og lydhør. I kan uddybende spørge:

– Hvem og hvad er påvirket? På hvilken måde? Hvad er risikoen, hvis vi ikke gør noget?

Sørg for at liste udfordringerne op. I skal bruge dem til under næste punkt.

Hvilke muligheder har vi?

Nu handler det om at være kreative og se mulige løsninger. Under det punkt er det forbudt at sige ‘Det kan ikke lade sig gøre’. Det ødelægger motivationen og lukker kreativiteten ned. Husk at punktet KUN hedder ‘muligheder’ og ikke løsninger. Det kommer under næste punkt. Spørg f.eks. uddybende:

– Hvad er genialt ved denne mulighed? Hvem eller hvad vil det gavne?

Sørg for at liste mulighederne op. I skal bruge dem til under næste punkt.

Hvad kan vi aftale?

Her danner I jer et overblik over muligheder. Er der noget, der kan bruges sammen og supplere hinanden? Hvad er den eller de bedste muligheder og hvorfor? Tjek for en sikkerheds skyld om løsningen har nogle skadevirkninger, og i så fald, hvordan I kan tage højde for det. Tjek også om jeres udvalgte løsning kan føres ud i livet og om I har beslutningskompetencen til at gøre det.

Når I har fundet den eller løsninger, der er perfekte for jeg, aftaler I, hvordan det føres ud i livet. Handleplanen han være alt fra små aftaler til en struktureret køreplan. Det er vigtigt at få sat dato og ansvarlig person på. Ellers løber det ud i sandet.

Hvad var godt ved mødet i dag?

Gør jer selv en tjeneste. Spring ikke dette punkt over. Det viser hvilket udbytte hver især har haft af mødet samtidig med at det runder mødet af og samler op.

Annett Bengtsson

Hvorfor bruge modellen

Den er nem og overskuelige og alle kan være med.

Modellen sikrer, at I holder en konstruktiv dialog og kommer frem til brugbare resultater.

Den er anerkendende og sikrer, at relevant viden samles op og behandles, så det bliver opgaver, der skal løses – frem for personlig kritik, der kan være svær at komme videre fra.

Ofte stillede spørgsmål?

Kan man bruge modellen privat?

I praksis kan man bruge denne dagsorden til alle de samtaler og møder, hvor man finder det relevant.

Skal der være en ordstyrer?

Ordstyrerens rolle er vigtig blandt andet fordi, der er behov for, at processen holdes på sporet. Giv ordstyreren mandat til at skære igennem og stoppe snak, der hører til under andre punkter.

Har I brug for hjælp?

Nogle gange det en god idé at få hjælp af en konsulent udefra.

Jeg har mere end 20 års erfaring med processer, og hjælper jer gerne – både med at komme i gang eller igennem.

Det betyder, at I kan slappe af og fordybe jer i indholdet, mens jeg sørger for, at I kommer sikkert igennem og opnår de brugbare resultater I ønsker.

Fordelen er ved sådan en som mig er, at jeg er neutral og derfor ikke indgår i indholdet af dialogen, men stiller de spørgsmål, som sikrer en relevant og konstruktiv dialog.

Mine mange års erfaring gør, at jeg har overblik over situationen, at jeg kender faldgruberne og er opmærksom på alle deltagere.

Ring eller skriv

Har du lyst til at høre mere så ring til mig på telefon 28183308.

Du er også velkommen til at sende en mail til info@annettbengtsson.dk, så kontakter jeg dig hurtigst muligt.

Tilmeld dig Nyhedsbrev her

Få værktøjer til personlig udvikling

Tak for din tilmelding