Den professionelle samtales faser

 

God forberedelse sparer tid på lang sigt

Som sagsbehandler kan man ind imellem opleve, at man ikke rigtig kommer nogen vegne i sagsarbejdet. Samtalerne bliver ikke, som man havde tænkt sig, og det er svært at skabe den progression, som både borgeren, en selv og systemet forventer. Mange samtaler (selvfølgelig ikke alle) løber af sporet fordi, man enten ikke har forberedt sig nok eller fordi man har forberedt sig på den forkerte måde.

Samtalemålet er centralt

Udover at sætte sig ind i sagen handler forberedelsen til samtalen sig også om at overveje et langsigtet mål/udbytte og et realistisk og relevant mål for den konkrete samtale. Målet for samtalen er med til at skabe rammen for samtalens indhold og give begge parter et godt overblik over hvad samtalen handler om. Samtalemålet er også med til at holde fokus på det, der er relevant og sortere det væk, som kan være med til at forstyrre det, som samtalen egentlig skulle handle om.

Det konkrete mål for den enkelte samtale gør det også lettere at samle op efter samtalen, og forberedelsen til de enkelte faser kan efterfølgende bruges som huskeliste til referatet/notatet.

Det er min erfaring, at det kan være svært at adskille målsætning omkring handleplan og forløb med målsætning for den enkelte samtale. Ikke desto mindre kan netop den præcise adskillelse gøre en afgørende forskel i samtalens forløb og udfald.

Faserne trin for trin:

Før samtalen

  • Forberedelse
  • Planlægning af samtalen

Under samtalen

  • Kontaktfasen / den professionelle alliance
  • Information
  • Argumentation
  • Bearbejdning
  • Beslutninger / opsamling / afrundning

Efter samtalen

  • Referat og refleksion