Verdens mest irriterende 😏 råd om personlige rettigheder!

Ved du, hvad der er den væsentligste årsag (fejl) til, at vi taler forbi hinanden og bliver sure?

Det er noget, som stort set alle gør engang imellem.

Nogle af os gør det flere gange om dagen.

Andre gør det adskillige gange i timen (gisp!).

Nej, det er ikke – at vi ikke lytter. (Selv om det godt nok også kan skabe en vis støj på linjen).

Godt og vel 800 mennesker VED DET, og de gør det sandsynligvis ALDRIG mere. Det er dem, som har lært bruge dette fantastiske råd på mit kursus Assertiv Kommunikation. Men du kære læser, får svaret og det gode råd kvit og frit her:

SVARET ER: Manglende kendskab til og respekt for hinandens personlige – og rollemæssige RETTIGHEDER, (fejl) ved at tro man har personlig ret til at ændre andres adfærd.

Manglende kendskab og respekt for hinandens rettigheder er måske den VÆSENTLIGSTE årsag til problemer i kommunikationen. Når der er rod i rettighederne, stiller vi nemlig ofte for få eller for mange krav til hinanden.

Dertil kommer en masse uindfriede forventninger, som alt sammen er med til at starte laviner af negative tanker og følelser. Og det er nemt at komme til at føle, at de negative tanker og følelser skyldes andens adfærd, selvom det er kun en lille del af svaret.

 

TRIN FOR TRIN – SÅDAN GØR DU

1. KEND DINE PERSONLIGE RETTIGHEDER

Spørg dig selv, hvad du som menneske har ret til og ansvar for i den konkrete situation.

Svaret er selvfølgelig, at du har ret til at tænke, føle, tale og handle, når blot du holder dig inden for lovens rammer og ikke krænker andre. Du skal selvfølgelig gå mere specifikt til værks, så det du siger og gør er relevant i situationen.

Du har derimod IKKE en personlig rettighed, der giver dig lov at kræve, at den anden part indretter sin adfærd efter dig. OK, det var så mit vigtige (men irriterende) budskab. Desværre er det netop her, mange går fejl og har svært ved at erkende konsekvensen.

2. KEND DINE ROLLERETTIGHEDER

Mange af de roller vi indtager i dagligdagen er behæftet med et særligt ansvar og dermed særlige rettigheder. Måske har du ret til at arbejdsro, måske har du ansvar for at håndhæve loven. Listen er uendelig, og bliver for lang at komme ind på her, så føj selv flere til.

Spørg dig selv:

  1. Hvilke kasketter (roller) du har på i lige netop i denne situation og i forhold til den eller de personer, det drejer sig om.
  2. Hvilket ansvar og hvilke rettigheder følger med rollerne? (Hold de personlige rettigheder udenfor her).
  3. Hvilke muligheder har du?
  4. Hvilken mulighed er den bedste?

3. WALK YOUR TALK

Erkend én gang for alle, at det er dit ansvar og din opgave at værne om – at passe på og pleje, at gøre opmærksom på (og jeg kunne blive ved)…dine egne personlige og rollemæssige rettigheder i hver eneste situation – ALTID.

Nej nej nej … jeg sagde ikke, at du altid skal gå rundt med et skilt på maven eller en megafon i hånden og udbrede kendskabet til dine rettigheder.

Rettigheder skal først og fremmest udføres i handling og kun sjældent italesættes. Når du kender dem, erkender dem og respekterer dem, så bliver det hele meget lettere.

4. GIV IKKE ANDRE SKYLDEN

Læg ikke ansvaret for at din rettigheder bliver opfyldt over på andre. Gør du det, så har du indirekte givet dem lov til at træde dig over tæerne. OK, selvfølgelig findes der masser af omsorgsfulde og respektfulde mennesker. Tak for dem !

Alligevel er det bedst at tage ansvaret hjem til sig selv.

Forud for at gøre andre ansvarlige for ens tanker og følelser ligger nogle forventninger og usagte krav til den andens adfærd. Hvilket lægger kimen til skuffede forventninger.

5. KRÆNK IKKE ANDRES RETTIGHEDER

I det hele taget er det en dårlig idé, at krænke andre. Det skaber dårlige følelser, som smitter og kastes tilbage. Det skaber konflikter og uvilje til at samarbejde og gør det svært at finde en løsning.

Fakta er imidlertid, at man allerede er godt i gang med at krænke andres rettigheder, hvis man uden mandat forventer eller forlanger, at andre skal rette sig ind efter ens eget behov.

Det korte (og ældgamle) råd er at blive på egen banehalvdel. I praksis gøres det således:

  • at observere uden at tolke. Brug f.eks. sætningen: ”Jeg oplever, at du er stille” i stedet ”Hvorfor er du sur”, hvilket er en tolkning.
  • at sige: ”jeg forstod på dig at” eller ”det jeg hørte dig sige var…” i stedet for – ”Du sagde”!